Kilder
Som journalist er kilder uundværlige! Det er dem, som skaber og underbygger din historie.
Præsenter altid jeres kilder med fornavn, efternavn og stilling.
Man må som journalist ikke opdigte personer eller oplysninger eller give udtryk for sine egne personlige holdninger. Derfor bruger man kilder, så læseren ved, at det, der står i artiklen, er sandt eller repræsenterer den virkelige verden. Kilder har til formål:
- At dokumentere sandhedsværdien – journalisten har ikke selv fundet på historien.
- At skabe en god fortælling – kilder hjælper med at skabe liv og nærhed i fortællingen.
Når I har fundet en historie og vinkel, skal I ud og finde kilder, der kan underbygge jeres historie. Kilder kan enten være skriftlige eller mundtlige. De skriftlige kilder kan være dokumenter, rapporter eller statistikker, der har en troværdig afsender.
Præsenter flere vinkler
En artikel bør altid have mere end én kilde. En påstand fra én kilde skal bakkes op af flere kilder, så man kan tale om en dokumenteret eller mere generel tendens. Brug helst to kilder i samme historie – for og imod, hvis nogen er uenige.
Kildetyper
Typisk opdeles kilder i tre typer: Ekspert-, parts- og erfaringskilder. Skellet mellem dem er flydende, men det er en god idé at overveje, hvordan man vil gå til kilden.
Tag for eksempel en politiker som Morten Messerschmidt: Han er formand for Dansk Folkeparti, uddannet jurist og arbejder i sin fritid på Bakken. Alt efter hvilket fokus man har, kan man interviewe Morten Messerschmidt på vidt forskellige måder. Typisk vil man være interesseret i hans holdninger som formand for Dansk Folkeparti, og det vil være en bemærkelsesværdig vinkel at bruge ham som juridisk ekspert – men der er mange eksempler på personer, hvor grænsen er mere flydende.
Overvej derfor, hvad du vil bruge en kilde til før du interviewer dem.
God etik
Hvis man kritiserer en person eller virksomhed i sin artikel, skal man give dem mulighed for at komme til genmæle. Man skal sørge for, ikke at misbruge sine kilders tillid ved for eksempel at få dem til at se fjollede ud i artiklen. Hvis man skriver om et sårbart emne, kan det også være en god idé at aftale med kilden, at de må læse deres citater igennem, før de bringes i artiklen.
Citater
Brug gerne direkte citater i artiklerne – det viser, at I selv har snakket med virkelige mennesker.
Citater skal være noget, kilden har sagt. Men du må gerne rette citatet til, så grammatikken er rigtig og fyldord som “øhm”, “mja”, “hmmm”, “ik’?” og lignede skæres væk.
Hvis en person for eksempel siger: “Jeg mener øhm at beslutningen, ja beslutningen, det er rigtig godt”, må du gerne skrive: “Jeg mener at beslutningen er rigtig god.” Det er både rarere for læseren og det sætter samtidig interviewpersonen i et bedre lys.
Ekspertkilder
Normalt akademikere eller fagpersoner, der har høj faglig viden om et emne.
Det er vigtigt, at kilden er troværdig, så fagligheden ikke kan drages i tvivl.
En ekspertkilde skal vide, ikke mene.
Ekspertkilder er personer, der har udmærket sig indenfor en bestemt disciplin eller fag.
Forpersonen for en bestemt interesseorganisation ved ofte også meget om det emne, organisationen beskæftiger sig med. Bemærk dog, at den slags kilder også tit har en interesse i sagen.
Vær opmærksom på:
• Find den rette ekspert til din artikel.
• Der kan også være uenigheder blandt eksperter.
• Forstår du det, der bliver sagt? Eksperter kan have tendens til at bruge fagbegreber og vendinger, der knytter sig til deres fagområde. Det er helt okay at bede dem om at gentage eller forklare noget på en anden måde.
Eksempler på ekspertkilder:
• Forsker
• Biolog
• Advokat
• Læge
Partskilder
Personer, som har ”noget på spil” og har en holdning til et emne. Det er vigtigt, at modparten altid bliver hørt, hvis en partskilde udtrykker kritik.
Partskilden mener, og deres holdning er ofte baseret på ideologiske værdier, økonomiske interesser eller et bestemt standpunkt, for eksempel i en interesseorganisation.
Vær opmærksom på:
• Svarer kilden på dine spørgsmål? Partskilder er ofte medievante personer, der er gode til at snakke udenom. Vær derfor særligt opmærksom på, om de holder sig til emnet og gentag gerne spørgsmål.
• Hvilken interesse har kilden i sagen? Er den økonomisk, ideologisk eller handler det om prestige?
• Det er dig, der styrer interviewet – også selvom din interviewperson, måske prøver at tage over.
Eksempler på partskilder:
• Politiker
• Virksomhedsejeren
• Aktivist
• Bestyrelsesmedlem
Erfaringskilder
Erfaringskilder bruges til at give historien et menneskeligt ansigt. Det er personer, hvis følelser og oplevelser læseren kan spejle sig i
Erfaringskilder udtaler sig om noget, de selv har oplevet.
Der findes erfaringskilder til alle tænkelige emner.
Vær opmærksom på:
• Erfaringskilder er ofte ikke vant til at blive interviewet.
• Tag dig god tid og giv plads. Det er okay, at der er stille pauser undervejs.
• Vær verbal omkring, at kilden selv bestemmer hvad de vil dele, og hvad de ikke vil dele.
Eksempler på erfaringskilder:
• Landmanden, som bliver berørt af en politisk beslutning
• Den unge, som har det svært
• En hjemmefødende
• Forbrugeren, som mærker prisstigninger
