Journalistens sprog
Journalistik har ofte en meget bred målgruppe, og det handler derfor om at formidle sit budskab, så alle forstår det. Der findes mange guidelines til artiklens sprog og ordvalg, nogle af de vigtigste pointer er forklaret herunder.
Aktivt sprog
En artikel skal helst skrives med aktivt sprog, som gør artiklen uformel og let at læse. Det betyder, at læseren ved, hvem der udfører handlingen i en sætning. Det passive sprog er mere upersonligt og formelt, hvilket gør det sværere at forstå en tekst.
Konkret sprog
Jo mere konkret et ord er, jo mere præcist kan sætningen afkodes. Abstrakte ord er meget generelle, og det kan derfor være svært for læserne at afkode betydningen af dem i den sammenhæng, de indgår i. Ved at bruge konkrete ord i artikler, kan man undgå misforståelser eller tvetydige betydninger.
Formidlerens sprog
En god formidler undgår at bruge et alt for fagligt sprog. Bruger en journalist for meget fagterminologi, bliver teksten svær at forstå for den brede målgruppe. Der er ingen grund til at gøre ting mere komplicerede, end de er. Artiklens budskab kan blive misforstået, eller læserne kan have svært ved overhovedet at forstå, hvad artiklen siger.
Artikeltyper
Artiklens sprog afhænger også af, hvilket artikeltype du skriver. I et debatindlæg kan man ofte tillade sig at bruge flere styrkemarkører og inddrage sig selv, i en reportage beskriver man sine observationer og en note er helt kort.
Læs mereJournalistiske modeller
Én ting er sproget, men artiklens opbygning har også stor betydning for, hvordan artiklen læses. Det kan være en god idé at tage udgangspunkt i nyhedskriterierne, kommodemodellen eller nyhedstrekanten, for at gøre sin historie spændende og relevant.
Læs mere