Jeres helt egen avis

Lav jeres egen unikke udgave af Jyllands-Posten, Politiken eller Ekstra Bladet.

Mediekonkurrencen 2024

Grænser er et lille ord med mange betydninger. Grænser kan mærkes, krydses og udviskes, og de er i konstant forandring.

Vi har alle vores egne personlige grænser, men mange oplever at få dem overtrådt. Mange oplever også – frivilligt eller ufrivilligt – at krydse by- og landegrænser for at komme i sikkerhed eller opdage nye destinationer. Samtidig bliver grænsen mellem det fysiske og digitale møde udvisket. Og i sociale grupper er der både synlige og usynlige grænser for, hvad der skal til for at være en del af fællesskabet.

Mediekonkurrencen giver eleverne mulighed for at beskæftige sig med grænser i bredeste forstand. De vil fortolke og give nuancerede bud på deres forståelse af, hvad grænser er – og hvor grænsen går – for dem selv, for de sociale grupper, de begår sig i, og for nationale og globale problemstillinger.

Mediekonkurrencen 2024 er et samarbejde mellem Red Barnet, Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten, med støtte fra Ole Kirk’s Fond.

Mangler du inspiration?

Se alle aviser fra det seneste år.