Om Newsdesk

Newsdesk er et undervisningsværktøj målrettet elever i folkeskolen, gymnasier, lærerseminarier med flere. Her kan elever og studerende lave deres helt egen avis og modtage den i 500 trykte eksemplar, helt gratis. Avisen kan laves på computer, tablet og smartphone.

Med Newsdesk kan du vælge at lave en Politiken, Jyllands-Posten eller Ekstra Bladet – eller måske en af hver? De tre dagblades profil og layout er bygget ind i Newsdesk, så du vil se forskellige sider og indhold alt efter, hvilket dagblad du opretter og logger på.

Når du er logget ind, kan du og dine elever få hjælp til de journalistiske genrer gennem videoer, hjælpetekster og lærervejledninger. Derudover kan I uploade billeder direkte fra jeres smartphones eller frit fra billedbureauet Scanpix Ritzau. Til sidst kan avisen deles med familie og venner.

 

Hvornår kan man bruge Newsdesk?

Newsdesk kan bruges i mange sammenhænge. Det giver god mening, at have et avisforløb, som en del af danskundervisningen, eller at lave en avis på et fremmedsprog såsom tysk eller engelsk. Avisens artikler kan tage afsæt i et selvvalgt tema, for eksempel politik eller religion. Dette kan skabe god læring i fag som samfundsfag og historie. Man kan også lave en avis i forbindelse med en klassetur, eller som en del af en temauge. På den måde kan I selv være med til at skabe de rammer, som produktionen af egen avis skal indgå i. Vi glæder os til at se, hvad I finder på.

 

Lærervejledninger

Hvert dagblad har deres egen lærervejledning. Programmet er bygget op på samme måde, uanset hvilket dagblad du vælger. Men der er små forskelle i artikeltyper, mængden af billeder og layout hos de forskellige dagblade.

Se lærervejledningerne herunder: