Idé
Det kan være svært at få en god idé til sin historie. Heldigvis er der meget man kan gøre. Herunder har vi samlet tre indgangsvinkler til den gode idé og nogle tips og tricks.
Hvad synes du er spændende?
Er der et bestemt emne, du synes er særligt spændende, eller som du gerne vil lære mere om? Så tag udgangspunkt i det. Det er altid sjovere at skrive en historie, hvis man selv synes den er spændende – måske du har en særlig interesse eller viden, du kan inddrage?
Hvis du interesserer dig for fodbold, kan du orientere dig i, om der er nogle interessante nyheder, der kan hjælpe dig i gang. Det kan være alle slags nyheder, uanset om det handler om det lokale U16-hold, Champions League eller nye regler for brug af kunstgræs.
Kom ud af klasselokalet
Man kan – desværre – ikke altid sætte sig ned og få øje på den gode historie med det samme. Derfor er det en god idé at følge med i nyhederne: Læs avisen, se nyheder eller tjek nyhedskanaler på TikTok.
Det er også en god idé at komme ud af klasselokalet. Tag på museum, gå en tur i byen eller tag hjem til din farmor – er der noget, du ikke har tænkt over før?
Du kan også gå en runde på skolen: Står der noget, du undrer dig over på SFO’ens opslagstavle? Har skolepatruljen oplevet noget opsigtsvækkende? Er der noget, du er uenig i eller glad for?
Måske virker det fjollet, men nogle gange kommer de gode idéer, når vi gør noget, vi ikke plejer eller når vi er særligt opmærksomme på vores omgivelser.
Det er en god idé at tale med dine klassekammerater om dine overvejelser. Det kan være, du ikke aner, hvad du vil skrive om. Det kan også være, at du allerede er gået i gang med at skrive. Andre bemærker næsten altid noget, man ikke selv havde tænkt over. Derfor bliver man for det meste klogere, hvis man taler med andre.
Hvad undrer du dig over?
Undren er et vigtigt redskab, når man skal finde sin historie. Tag udgangspunkt i ting, der tages for givet i hverdagen og overvej, om det kunne det være anderledes?
Eksempel 1: Undervisning i folkeskolen:
Hvorfor varer en skoleuge 5 dage? Er der for mange timer? For få? Hvilke konsekvenser har det for indlæring? Fritid? Udvikling? Hvad mener eksperterne? Hvad mener eleverne?
Eksempel 2: Bad efter idræt:
Hvorfor er det ikke alle, som går i bad efter idræt? Hvad betyder det for de elever, der undlader at bade? Handler det om vores syn på kroppen? Handler det om badeforholdene? Er det et problem på jeres skole? Er der statistik om, hvor mange der går i bad på landsplan?
Hvad siger eksperterne?
Troværdighed er vigtig for journalister. Derfor er det vigtigt, at man kan argumentere for de påstande, der bringes i artiklen. Det kan man for eksempel gøre ved at inddrage statistik, der understøtter artiklens påstande eller tale med ekspertkilder. Ekspertkilder er kilder, som ved meget om emnet, for eksempel forskere.
Nogle gange kan man også finde sin historie i publikationer fra troværdige organisationer.
Hvis man for eksempel vil skrive en artikel om mistrivsel blandt børn og unge, kan man finde inspiration i rapporter og publikationer udgivet af organisationer, der beskæftiger sig med emnet. Det kunne være Børns Vilkår, VIVE eller Red Barnet.
Hvis man leder efter en specifik statistik, kan man søge i undersøgelser lavet af Danmarks Statistik på www.statistikbanken.dk