Billeder i avisen
Jeres avis skal selvfølgelig have flotte fotos eller tegninger, der illustrerer det, I vælger at sætte fokus på. Vi anbefaler, at I tager flest mulige billeder selv og laver egne illustrationer til jeres artikler. Det handler om at være opfindsom – I kan eksempelvis lege modeller for hinanden for at iscenesætte og illustrere en problematik eller lav jeres egne grafikker og tegninger til avisen. Husk at spørge om lov, før du tager billeder af andre og bruger dem i avisen.
Ritzau Scanpix Foto
I kan gå på opdagelse i Ritzau Scanpix, som er et online arkiv med tusindvis af professionelle pressefotos, som rigtige journalister også bruger. For at få adgang til Ritzau Scanpiz skal I trykke på ‘SØG I RITZAU SCANPIX’, når I skriver på jeres artikler. Så bliver I sendt til Ritzau, hvor I kan søge rundt og finde det perfekte billede til jeres artikel. Når I sender billedet til Newsdesk kommer billedkrediteringen automatisk med – men husk at tjekke om, det står korrekt.