2020: 'Vi har ordet - unge har også ret'

Unge forandrer verden. De spiller en afgørende rolle for den demokratiske udvikling både i Danmark og i resten af verden. Overalt tager unge ordet. Lige nu især i forhold til klimakrisen, men også når det gælder kampen for at indfri FN’s øvrige Verdensmål. De demonstrerer, stiller krav og bruger deres ret til at ytre sig. I Afrika er børn og unge flere steder aktive aktører i deres eget liv, og er med i udviklingen af deres demokratier. Men også i Danmark er børn og unge bevidste om deres rettigheder – og bruger dem. Mediekonkurrencen 2020 sætter fokus på FN’s konvention om børns rettigheder. Den giver børn og unge lige rettigheder uanset, hvem de er og hvor de kommer fra.

Mediekonkurrencen for skoler 2020 var et samarbejde mellem UNICEF Danmark og JP/Politikens Hus, støttet af Udenrigsministeriets Oplysningspulje, Politikens Hjælpefond, Knud Højgaards Fond, Aage og Johanne Louis Hansens Fond og UNICEF Danmark.