Redaktioner

På Newsdesk inddeler du dine elever i forskellige redaktioner. En elev kan godt være med i flere redaktioner. Når eleven er blevet placeret i en redaktion, kan vedkommende se og redigere i det område af avisen, som redaktionen har fået tildelt.

 

Fordel redaktioner

Start med kun at placere de redaktioner som du er sikker på, kan udfylde skabelonen. Det gør ikke noget med tomme felter i din avis, hvor der endnu ikke er placeret en redaktion. Dette kan altid gøres løbende, som arbejdet med avisen skrider frem, og nogle elever har mere tid.

  • Klik på ‘Indsæt redaktion’ på den ønskede side.
  • Under ‘Avisens redaktioner’ står de redaktioner, som du har oprettet. Træk den pågæl­dende redaktions navn op på det ønskede felt på siden. Tryk på ‘GEM’.

Dine elever kan nu gå i gang med avisen. Som ansvarlig lærer har du adgang til alle redaktioner og kan rette i alle artikler.

 

Redaktionens dashboard

Hver redaktion har sit eget dashboard. Alle redaktions ansatte har adgang til dette arbejdsrum.

  • På redaktions dashboard kan eleverne samle research, uploade billeder og få et overblik over deres artikler og placering i avisen.
  • På redaktionens dashboard ligger sider med tildelte felter. Ud for hver side er der en liste med de artikler, som redaktionen har på siden. Artikler uden placering lig­ger samlet i en liste nederst.
  • Hjælp og gode råd findes under spørgsmålstegn i venstremenuen.

Som lærer har du adgang til alle redaktionerne. Klik på ‘Redaktioner’ i venstremenuen og vælg den redaktion, som du ønsker at besøge. Du vil nu få et overblik over hele redaktionen og de avisartikler, de arbejder med.

 

Se mere på elevsiden

Læs om redaktionsmødet, redaktionens forskellige roller, og mere.

01Journalist

Alle elever i en redaktion er i udgangspunktet journalister og fotografer.

En journalist indsamler, bearbejder, prioriterer og videreformidler oplysninger til offentligheden.

Journalisten har derfor både til opgave at researche historier, interviewe kilder og skrive artikler i Newsdesk.

02Fotograf

En fotograf (og tegner) skal bidrage med stærke, rørende, underholdende eller illustrative billeder eller tegninger til en artikel. Grib kameraet eller blyanten og find kreative måder at tilføje noget visuelt til artiklen – eller gå på opdagelse på Ritzau Scanpix og brug andre fotografers billeder (husk fotokreditering).

03Korrekturlæser

Korrekturlæser
En korrekturlæser læser journalisternes artikler igennem for fejl, der skal rettes, inden avisen trykkes. Korrekturlæseren skal være opmærksom på både grammatiske fejl og sproglige formuleringer, så artiklen er så skarp som muligt. Kun elever med rolle som korrekturlæser har adgang til korrektur.

Chefkorrekturlæser
En chefkorrekturlæser er en elev, der er blevet tildelt et større ansvar for korrekturlæsningen af avisen. Chefkorrekturlæseren kan læse korrektur på alle artikler i avisen på tværs af redaktioner.

04Layouter

Layouter
Layouteren sørger for, at redaktionens artikler bliver sat op som en rigtig avis. Herunder at artikler, billeder og rubrikker har en passende størrelse, og at eventuelle faktabokse, brødtekstbilleder og citater indsættes. Alle kan gå ind i ‘layout’ og se, hvordan avisen kommer til at se ud, men kun elever med layoutroller kan redigere layoutet.

Cheflayouter
En cheflayouter er en elev, der er blevet tildelt et større ansvar for layout af avisen. Cheflayouteren kan nemlig lave layout på alle artikler i avisen på tværs af redaktioner.