Artiklens opbygning

Der er forskellige måder at opbygge en journalistisk artikel på. Det kan være en god idé at bygge sin artikel op efter en journalistisk model, for på den måde at strukturere indholdet og fastholde sin læser.

De fem nyhedskriterier

Væsentlighed

Artiklen skal være væsentlig for jeres læsere

Identifikation

Artiklen skal få læserne til at identificere sig selv med historien

Sensation

Artiklen skal indeholde noget uventet og overraskende

Aktualitet

Artiklen skal handle om noget, der lige er sket, eller som snart vil ske

Konflikt

Artiklen skal indeholde en konflikt

 

Nyhedstrekanten

Nyhedstrekanten er en fortælleteknik, der bruges, når journalisten skal skrive en nyhed. I modsætning til en videnskabelig artikel eller stil skal en nyhedsartikel altid starte med konklusionen og den vigtigste information: Hvem, hvad, hvor? Dernæst uddybes artiklen med baggrunden for nyheden, hvorefter artiklen runder af med de mindre vigtige detaljer. Hvis læserne har travlt, kan de altså nøjes med at læse det første afsnit, og alligevel vil nyheden stå klart for dem. Alt det vigtige skal altså komme først i artiklen.

  • Rubrik og manchet fortæller helt skarpt nyhedens vinkel. Hvad er vinklen?
  • Selve artiklen indledes med hovedkonklusionen og de vigtigste informationer i nyheden: Hvem, hvad, hvor?
  • Dernæst uddybes artiklen med dokumentation (fx tal) eller en kilde (fx en ekspert), der bekræfter nyhedens indledende konklusion.
  • Efterfølgende understøttes nyheden af mere detaljeret dokumentation.
  • Nyheden indeholder normalt også udtalelser fra de ansvarlige parter. Hvis en kilde udtaler sig kritisk, skal modparten altid have mulighed for at udtale sig.

Fiskemodellen

Nogle journalister kan godt lide at opbygge deres reportageartikler efter ”fiske­modellen”.

De forestiller sig, at de først skriver ”hovedet”- noget med bid i som fanger læserens opmærksomhed. Bagefter skriver de ”kroppen” i historien, hvor de uddyber historien med flere oplysninger. Her kan de beskrive både stedet, begivenheden og deltagerne i historien. De kan også præsentere de forskellige synspunkter, der måske er involveret. Og til sidst, helt nede i enden af reportagen, skriver de ”ha­len”, som kan slå et slag eller et svirp. Måske en skarp udtalelse eller en overraskende slutning.

Kommodemodellen

Kommodemodellen er god til features. Her er det vigtigt, at man hele tiden fastholder læseren ved at åbne for nye, overraskende og interessante informationer.

 

  • Hvert afsnit kan ligesom en skuffe indeholde nye virkemidler til at fange læserens interesse: Interviews, reportageelementer, fakta og dokumentation.
  • Åbningen er artiklens anslag, hvor journalisten sætter scenen og tonen for den videre fortælling.
  • Hver skuffedel af artiklen skal give læseren en ny oplevelse, der bringer ham eller hende dybere ind i fortællingen til et punkt, hvor man føler, at man nødt til at læse færdig for at få hele historien med.
  • Fortællingen afrundes til sidst med en slutning.

 

Kommodemodellen bruges oftest til lange artikler på temaopslag eller i tillæg, fx i weekenden, hvor folk har god tid til at læse.