Kilder

Som journalist er kilder uundværlige! Det er dem, som skaber og underbygger din historie. Man må som journalist ikke opdigte personer eller oplysninger eller give udtryk for sine egne personlige holdninger. Derfor bruger man kilder, så læseren ved, at det, der står i artiklen, er sandt eller repræsenterer den virkelige verden. Kilder har derfor to formål;

  • At dokumentere sandhedsværdien – journalisten har ikke selv fundet på historien.
  • At skabe en god fortælling – kilder hjælper med at skabe liv og nærhed i fortællingen.

Når I har låst jer fast på en historie og en vinkel, skal I ud og finde kilder, der kan underbygge jeres historie. Kilder kan enten være skriftlige eller mundtlige. De skrifte lige kilder kan f.eks. være dokumenter, rapporter eller statistikker – men fælles for dem er, at de skal have en troværdig afsender.

Undersøg hvem der har lavet det, hvornår det er lavet og eventuelt hvorfor det er lavet. Et godt udgangspunkt er at holde jer til kilder, som er udarbejdet af kendte organisationer, universiteter eller offentlige myndigheder.

 

Kontakt dem I mener kan bidrage til sagen

Hvis I skal have udtalelser, svar på spørgsmål eller beretninger, så skal I kontakte den person, som I mener vil give det bedste bidrag til jeres historie. Overvej hvilken type af kilde I behøver – se de forskellige kildetyper i boksen nedenfor. Det er altid en god idé at tage udgangspunkt i jeres netværk. Kender I nogen eller kender I nogen, der kender nogen, der ved eller mener noget om jeres emne?

 

God etik

Journalister bør dog vise særlige hensyn over for personer, som ikke kan forventes at være klar over virkningen af deres udtalelser. Man må ikke misbruge andres følelser, uvidenhed eller svigtende dømmekraft for at skaffe en god historie. Andre gange kan det være, at jeres kilde ikke vil udtale sig, fordi kilden frygter konsekvenserne for at udtale sig, fordi kilden ikke vil stå frem med navn og ansigt i offentligheden eller fordi kilden ikke må udtale sig pga. tavshedspligt. I sådanne tilfælde kan I holde jeres kilde anonym ved at bruge kildebeskyttelse.

Læs mere om tavshedspligt og kildebeskyttelse

 

Præsenter flere vinkler

En artikel bør altid have mere end én kilde. En påstand fra én kilde skal bakkes op af flere kilder, så man kan tale om en dokumenteret eller mere generel tendens. Brug helst to kilder i samme historie – for og imod, hvis nogen er uenige.

Kilder citeres på baggrund af det, som de har sagt. Det behøver ikke citeres ordret, og man kan udelade fyldord, så længe man gengiver meningen af det, personen har sagt.

Præsenter jeres kilder med fornavn, efternavn og stilling.

 

01Ekspertkilder

Normalt akademikere eller fagpersoner, der har høj faglig viden om et emne. Det er vigtigt, at kilden er troværdig, så fagligheden ikke kan drages i tvivl. En ekspertkilde skal vide, ikke mene.

Eksempler:

professoren, forskeren, autoriteten og myndighedspersonen

02Partskilder

Normalt politikere eller interesseorganisationer, der har ”noget på spil” og har en holdning til et emne. Det er vigtigt, at modparten altid bliver hørt, hvis en partskilde udtrykker kritik.

Eksempler:

politikeren, virksomhedsejeren, græsrodsaktivisten og den ansatte.

03Erfaringskilder

Normalt privatpersoner, der har personlig erfaring med det, som historien handler om. De skal udtale sig om noget, som de selv har oplevet.

Eksempler:

Offeret, offerets pårørende, den forbipasserende og vidnet.

Øvelse

Hvilke kilder skal man bruge? Diskutér med udgangspunkt i nedenstående emner, hvilke kilder man med fordel kan bruge og hvorfor I vil udvælge dem?

  • Unge og karakterer
  • Ny rektor på jeres skole
  • Danmarks vinderchancer til VM i håndbold
  • Et jordskælv i Japan
  • Første dansker vaccineres mod Covid-19
  • Apple lancerer ny iPhone