Idé

Journalister lever af at få ideer. Nogle ideer er gode og bliver til artikler mens andre er knap så gode og ikke bliver til noget, når man først har fået undersøgt tingene nærmere. Der skal derfor rigtig mange ideer til for at fylde en avis hver dag, og journalisten forventes selv at møde op hver dag med ideer til, hvilke historier han eller hun gerne vil skrive om. Ofte bliver en idé bedre, hvis den drøftes med andre.

Mange af de bedste journalistiske historier er skabt ved, at man har tænkt: ”Hvordan kan det egentlig være at..?”. Hvis man forstår at undre sig, så har man grundlaget for uendelig mange nyheder og ideer til artikler. Når man undrer sig over, hvad folk siger, eller hvad de gør, giver det anledning til at stille kritiske eller opklarende spørgsmål, så man kan viderebringe svarene til læserne og gøre dem klogere på et emne.

Ideer kommer for det meste, når man ikke prøver at få dem. Når man for eksempel står i brusebadet, kører i bil eller laver noget fysisk. Altså når hjernen er i det stadie, hvor man ’falder i staver’. Derfor er det godt altid at notere ideer på din telefon med det samme, for de forsvinder hurtigt igen. Ideer kommer også, når man læser andre artikler, bøger, ser tv eller taler med andre mennesker.

Der er også forskellige metoder til at udvikle ideer på. I kan eksempelvis anvende teknikken midmapping som et værktøj til at udvikle idéer – læs mere nedenfor. Men det vigtigste er at være åben og udvikle hinandens ideer i stedet for at dræbe dem ved for eksempel at sige, at det er gjort, hørt eller set før. Alt er gjort før, men det kan udvikles til at blive originalt.

Brug gerne forskellige farver og tegninger til at hjælpe jer med at organisere jeres tanker og idéer.

ØVELSE: MINDMAP
  1. Skriv eller tegn jeres emne på midt på et stort stykke papir, som I lægger vandret.
    Eksempel: nedlukning af folkeskoler pga. corona
  2. Brainstorm mulige vinkler på emnet og indtegn disse som hovedgrene ud fra jeres hovedemne.
    Eksempel: smittefare, online undervisning, politisk indgreb, udsatte børn, mv.
  3. Indsæt underemner for at uddybe jeres emner. Sørg for at skrive meget korte sætninger, gerne kun enkelte ord. Fortsæt med at lave underemner til jeres underemner indtil I mener, at I er kommet vidt omkring emnet.
    Eksempel: ’online undervisning’ à indlæring, fravær, digitale teknologier, ensomhed, mv.
  4. Organiser jeres emner og underemner. Er der nogle underemner, der hænger sammen med andre underemner på den ene eller anden måde? Tegn streger og pile mellem dem.
    Eksempel: underemnet ’ensomhed’ kan også hænge sammen med emnet ’udsatte børn’.
  5. Kig på jeres mindmap og diskuter med hinanden om, hvilken vinkel I ønsker at arbejde videre med.