Fotokreditering – hvorfor?

Fotografer lever af at sælge deres billeder, hvorfor det er rigtig vigtigt at kreditere fotografen, når man bruger et billede. At kreditere fotografen betyder, at man tydeligt indikerer under billedet, hvem fotografen er ved at skrive navn og fornavn. Selvom du kan finde alverdens billeder på internettet og på Google, er det ikke ensbetydende med, at du må bruge dem. Søgemaskiner som f.eks. Google, er ikke billedbureauer. Derfor er ”Google” aldrig korrekt fotokreditering. Google har ikke taget billedet – Google ejer ikke billedet. I stedet er det vigtigt, at du undersøger rettighederne og kontakter fotografen, hvis du har set dig lun på et billede. Spørg, om du må bruge billedet til det formål, du har tænkt dig. Ofte får man et ‘Ja’, hvis fotografens navn nævnes. Man skal have rettigheder til at anvende billeder i en avis, der skal trykkes.

Fotokreditering gælder også for jeres egne billeder og tegninger. På den måde sikrer du også, at dine venner, familie og lærer kan se, hvilke flotte billeder er taget af dig.

Brug som udgangspunkt Ritzau Scanpix til at finde billeder på nettet. I har adgang til Ritzau Scanpix gennem Newsdesk, hvor vi har sørget for, at I må bruge billederne til jeres vis, så længe billederne krediteres korrekt – dette sker automatisk, når I henter billederne ind via Newsdesk.

Husk altid:
  • Korrekt billedkreditering er oftest navnet på fotografen, f.eks. “Jens Jensen”.
  • Et foto må aldrig krediteres med f.eks. ”Google”. Der er altid en fotograf til et foto, og man skal have tilladelse til at anvende et billede fra databaser, hvor man ikke har fri adgang.
  • Fotos fra nettet er i udgangspunktet ulovlige at bruge. Husk også, at fotos fra nettet ofte er lavet til skærmopløsning, hvilket betyder, at de vil blive pixelerede i en trykt avis.