Brug billeder i Newsdesk
Jeres avis skal selvfølgelig have flotte fotos eller tegninger, der illustrerer det, I vælger at sætte fokus på. Vi anbefaler, at I tager flest mulige billeder selv og laver egne illustrationer til jeres artikler. Det handler om at være opfindsom – I kan eksempelvis lege modeller for hinanden for at iscenesætte og illustrere en problematik eller lav jeres egne grafikker og tegninger til avisen. Husk at spørge om lov, før du tager billeder af andre og bruger dem i avisen.
Ritzau Scanpix Foto
I kan gå på opdagelse i Ritzau Scanpix, som er et online arkiv med tusindvis af professionelle pressefotos, som rigtige journalister også bruger. For at få adgang til Ritzau Scanpiz skal I trykke på ‘SØG I RITZAU SCANPIX’, når I skriver på jeres artikler. Så bliver I sendt til Ritzau, hvor I kan søge rundt og finde det perfekte billede til jeres artikel. Når I sender billedet til Newsdesk kommer billedkrediteringen automatisk med – men husk at tjekke om, det står korrekt.
Upload billeder til Newsdesk
For at undgå problemer med billedfilerne anbefales det at uploade billeder direkte fra den enhed, som de er taget på. Er billedet for eksempel taget med mobiltelefonen, skal I åbne en browser på mobiltelefonen, logge på Newsdesk og uploade billedet direkte.
Man kan både uploade sine egne fotos eller klikke på ’Søg i Ritzau Scanpix’ og hente professionelle pressefotos. Træk billedet over i billedfeltet til højre. Billeder følger redaktionen og ligger tilgængelige i billedkarrusellen, som er markeret med rød ramme. Et billede kan kun bruges én gang i avisen
Hvis der er et gult udråbstegn på billedet, skyldes det, at billedopløsningen er for lav, og det vil derfor se grynet ud, når avisen bliver trykt. Billeder skal have en vis størrelse for, at vi kan trykke dem. Der er forskel på skærmopløsning og trykopløsning. Selvom billederne ser fine ud på skærmen, er det ikke sikkert, de vil blive gode på tryk. Vi anbefaler, at man uploader egne billeder fra mobil eller tablet direkte til Newsdesk.
Når du uploader et billede, får du at vide, hvor mange spalter det maksimalt kan spredes over. Det vil sige, hvis billedet kan lægge sig over 2 spalter, kan det ikke bruges som artikelbillede i en artikel, der ligger i et felt med mere end 2 spalter. Det er vigtigt at være opmærksom på dette, så man ikke skal skifte billedet ud senere. Et brødtekstbillede fylder altid én spalte.