Mediekonkurrencen for skoler 2022

Det kan være svært at sige til sig selv, at man er god nok, som man er. Ungdomsårene er en sårbar tid, hvor man skal navigere imellem en masse forventninger fra venner, forældre, skolen og ikke mindst sig selv – og mange spørgsmål kan opstå. Hvem er jeg? Passer jeg ind i fællesskabet? Kan andre lide mig? Ser jeg rigtig ud?

I Mediekonkurrencen for skoler 2022 har de unge italesat forestillinger om det gode liv, og om hvordan vi accepterer os selv og hinanden, så færre føler sig alene og forkert.

Mediekonkurrencen for skoler 2022 var et samarbejde i mellem Børns Vilkår, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken, støttet af Ole Kirk’s Fond.